kræft og sygemeldes

En teamleder får konstateret kræft og sygemeldes et år, hvor hun gennemgår en operation og efterfølgende behandling. Teamlederen ønsker at genoptage arbejdet efter behandlingen er afsluttet, men er stadig afkræftet efter sygdomsforløbet.

Konsulenten aftaler sammen med teamlederen og nærmeste leder en plan for gradvis genoptagelse af arbejdet, blandt andet arbejdstid og arbejdsopgaver. Konsulenten kontakter efter aftale teamlederens bopælskommune, som er indforstået med planen : en delvis raskmelding i 3- 6 måneder med nedsat tid arbejdstid.

misbrug

Ole, HR konsulent henvender sig vedr. en medarbejder, Hanne, der gennem længere tid har haft ”klatfravær” og lavet usædvanligt mange fejl i det daglige arbejde. Kolleger har registreret, at Hanne ind i mellem lugter af alkohol.

Ole er bekymret for, om Hanne har et misbrug. Efter flere samtaler over en 2 mdrs. periode på, med konkrete aftaler med Hanne, som hun ikke overholder, giver Ole Hanne et valg : enten går hun i behandling, eller at hun ellers må forlade arbejdspladsen.

Ole ønsker selv at afholde samtalerne og får sparring fra konsulenten til at håndtere samtalerne med Hanne, herunder information om relevante behandlingsmuligheder.

Hanne tager imod tilbuddet om behandlingstilbuddet. Hannes ægtefælle bakker op i forløbet, og Hanne ender med blive tørlagt og vende tilbage til sit job på fuld tid.

depression

IT medarbejderen Per havde i stigende grad vanskeligt ved at koncentrere sig, fik hukommelsesproblemer og led af søvnløshed. Efter ½ år lod Per sig sygemelde med en depression. Per starter efter 3 mdrs. Sygemelding arbejdet op, men har stadig vanskeligt ved at magte sit job og føler sig trist og træt.

Pers chef er bekymret. Der er brug for at sikre, at Pers tilbagevenden til arbejdet ikke medfører en forværret helbredsmæssig tilstand og en fornyet sygemelding.

I samarbejde med Per og hans chef blev der aftalt, hvordan og i hvilket tempo Per kan starte på jobbet. Forløbet følges tæt , via samtaler med Per og hans chef, og aftalerne reguleres i de næste 10 mdr. hvorefter Per er tilbage på fuld tid.

angst

En 48 årig kontorassistent får tiltagende problemer med at klare sit fuldtidsarbejde pga. angst. Han isolerer sig i samarbejdet med leder og kolleger, får angstanfald og sygemelder sig.

Konsulenten bliver kontaktet af hans leder. Sammen med medarbejderen iværksættes et forløb, hvor egen læge inddrages og behandling iværksættes. Efter en sygemelding, aftales i samarbejde med medarbejder og leder en plan for tilbagevenden til jobbet, herunder et mere rutinepræget arbejdsområde og færre samarbejdsrelationer, samt opfølgning af forløbet ved konsulenten.

Efter 1 år, i en anden arbejdsfunktion på nedsat tid, sygemelder medarbejderen sig igen. Der etableres et fleksjob på arbejdspladsen med støtte fra kommunen, i yderligere nedsat tid nu på 20 timer.

alkoholmisbrug

 
Ole, der er afdelingsleder, henvender sig til Kura Solutionskonsulenter vedr. en medarbejder, Hanne.
Ole har igennem længere tid registreret et stort fravær fordelt på mange enkeltdage. Desuden har Hanne lavet usædvanligt mange fejl i det daglige arbejde.
 
Før Ole tager kontakt til Kura Solutions konsulent er følgende sket:
Ole ser et mønster hos Hanne: klatfravær, mange fejl i arbejdet, humørsvingninger.
Ole har en formodning om at Hanne kan have et alkoholmisbrug og indkalder Hanne til flere samtaler.
Samtalerne går ud på at få lavet klare aftaler med Hanne; om at møde til tiden og få gjort noget ved sygefraværet. De taler om der er et alkoholmisbrug, men Hanne nægter og forklarer at der har været mange problemer på hjemmefronten.
Dels med hendes datter, der bliver drillet i skolen og senere problemer med ægtefællen fordi presset omkring datterens trivsel går dem meget på.
Dette er ifølge Hanne årsagen til fraværet og det dårlige humør. Hanne har selv overvejet at få hjælp til disse frustrationer, og lover Ole at tage kontakt til praktiserende læge.
Dette sker ikke og sygefraværet fortsætter.
Efter 2 måneder er Ole overbevist om at Hanne har et alkoholmisbrug, men kan ikke få Hanne til at indrømme det. Derfor giver Ole Hanne et ultimatum: Enten behandling eller fyring.
Herefter melder Hanne sig atter syg og har taget kontakt til sin tillidsrepræsentant.
 
Konsulenten fra Kura Solutions aftaler et møde på virksomheden med Ole, tillidsrepræsentanten, Hanne og konsulenten. Mødet handler om at få klaring på hele situationen og få lavet en fremtidig plan.
Det er Oles ønske at beholde Hanne i arbejde, men at Hannes mønster er uacceptabelt og at der skal ske ændringer. Hvis der er tale om et alkoholmisbrug skal Hanne i behandling.
Hanne har følt sig presset af Ole igennem længere tid og hun har ikke kunnet tolke de signaler han har sendt.
Mødet slutter med at der er fælles opbakning omkring Hanne. At hun ikke skal have det dårligt og virksomheden støtter op.
Konsulenten fra Kura holder et efterfølgende møde med henholdsvis Hanne, henholdsvis Ole.
Det blev gjort tydeligt at forløbet er længerevarende, og at opbakningen gælder både Hanne, kollegaer og Ole selv.
Hanne kom i alkoholbehandling og er efter to måneder på delvis sygemelding oppe på fuld tid i arbejde igen.
Ole fik coachende samtaler fra behandlingsstedet og af konsulenten fra Kura, der gjorde at Ole følte sig godt rustet til at hjælpe og støtte Hanne og kollegaer i hele forløbet.
Virksomheden fik desuden af behandlingsstedet rådgivning omkring alkoholmisbrug og lovgivning vedr. misbrugspolitik i virksomheden.
Konsulenten og tillidsrepræsentanten afholdt et oplæg i afdelingen omkring trivsel og misbrug.
Kura og hele virksomheden er i gang med at udfærdige en handlingsorienteret praksis ved misbrug og trivsel.
 
 
Resultat:
  • Hanne beholder sit arbejde uden ændringer.
  • Hanne kommer i alkohol behandling og får dannet et solidt netværk.
  • Virksomheden beholder en god ansat.
  • Virksomheden opdateres i.f.t lovgivningen om delvis sygemelding.
  • Lederen har fået kompetencer til at håndtere de svære samtaler.
  • Lederen har fået større indsigt i at håndtere alkoholmisbrug på organisatorisk plan.
  • De ansatte er blevet opmærksomme på hinandens velbefindende når en kollega har det svært.
  • Virksomheden viser som eksempel, hvordan man kan investere i sine ansatte.
  • Virksomheden har fået en synlig alkohol politik.
 
Arbejdsopgaver og tidsforbrug:
Forløb:
  • Tovholder og koordinator i hele forløbet: 5 timer
  • Møde vedr. at afdække problemet: 2 timer
  • Coachende samtaler: 3 møder a´1 times varighed
  • Rådgivning om og kontakt til behandlingssted: 2 møder a´1 times varighed
  • Hjælp med fastholdelse og koordinering omkring arbejdsopgaverne: 3 møder a´1 times varighed
  • Hjælp til at udarbejde en alkoholpolitik: Oplæg på personalemøde 2 timer.
 
Tidsforbrug i alt: 17 timer
 
Vigtigt var at konsulenten fra Kura sørgede for at der blev brugt de rigtige specialister de rigtige steder, for at forløbet kunne blive så enkelt og smertefrit som muligt:
  • At alkoholbehandlingen fandt sted i behandlingsregi og at
  • Konsulenten fra Kura fokuserede på at få arbejdsdelen til at fungere og slå bro mellem behandling og arbejdsliv.
 
Kura Solutions aftalte med virksomheden at varetage forløbet og koordinere ift. behandling.



Kura Solutions A/S | Sdr. Jernbanvevej 4C, 3400 Hillerød | Telefon: 48 22 20 10